@aqeelabuosama: Har du også undret dig over den store tomme plads foran Grædemuren i Jerusalem? Hvordan det kan være, at man i tidens løb aldrig har bygget noget som helst her, selvom det ligger midt inde i den historiske gamle by? I så fald er din undren berettiget, for ovenstående er netop heller ikke tilfældet. I dag d. 10. juni er det årsdagen for Israels rydning af det historiske marrokanske kvarter i 1967. Kvarteret blev grundlagt i 1100-tallet af Malik al-Afdal - Salahudeen al-Ayyubis ældste søn - som en waqf, der skulle huse det marrokanske lokalsamfund. Det eksisterede i 770 år før Israel på denne dag for 54 år siden nedrev det hele, med det formål at oprette en åben plads foran Grædemuren for jøderne. I ly af natten (mellem d. 10. og d. 11. juni) begyndte nedrivningen uden varsling af beboerne. De fik 15 minutter eller mindre til at forlade de hjem, hvor deres familier havde boet i generationer - en meddelelse som blev givet via højtalere ud over kvarteret midt om natten. Selvsagt nægtede beboerne at forlade deres retmæssige hjem, men det holdt ikke det israelske militær tilbage, som gav arbejderne ordre på at starte bulldozerne og påbegynde nedrivningen med beboerne inde i husene. Flere beboere døde ved, at deres hus styrtede sammen over dem. Ved synet af denne barbaritet så de resterende beboere sig nødsaget til modvilligt at forlade deres hjem for at overleve. Så snart de trådte ud blev de placeret i busser, som allerede stod klar til at køre dem langt væk. I dag er de fleste repatrieret til Marokko. Den ledende ingeniør for nedrivningen, Eitan Ben-Moshe, udtalte senere at ligene blev smidt bort sammen med det nedrevne byggemateriale, da det hele blev betragtet som "affald", der skulle bortskaffes [1]. De overlevende beboere blev nægtet adgang til ruinerne for at hente deres personlige ejendele - alt skulle væk og intet måtte forblive. Udover den komplette foragt for menneskeliv, udviste Israel også en ligegyldighed over for historisk kulturarv, da særligt historiske bygninger i området heller ikke blev skånet herunder bl.a. al-Buraq moskeen, som markerede, hvor man mener at Profeten (saws) bandt al-Buraq fast under al-Miraj. Dette er historien bag den tomme plads foran Grædemuren. Pladsen har ikke altid været tom. En ledende journalist fra The Jerusalem Post udtalte omkring nedrivningen: "jeg forventer at dets (kvarterets) eksistens helt vil forsvinde fra siderne af kommende zionistisk historie." [2] Vi har en pligt til, at forhindre at dette sker. Den umenneskelige nedrivning må aldrig gå i glemmebogen - i særdeleshed fordi det ikke er en isoleret historisk begivenhed, men er en systematisk zionistisk politik. Kort tid efter nedrev man det tilstødende Sharaf-kvarter med 6.000 palæstinensiske indbyggere. Dette område kaldes nu "det jødiske kvarter" i den gamle bydel. Det aktuelle "jødiske kvarter" i Jerusalem er dags dato fire gange større end det var i 1948, grundet disse ulovlige overtagelser. Derudover bliver flere og flere områder i både det muslimske og det kristne kvarter af den gamle by ulovligt overtaget og overdraget til jødiske bosættere. Tendensen ses også uden for den gamle bydel og fortsætter også i dag, hvor de seneste eksempler er forsøget på tvangsovertagelsen af Sheikh Jarrah og Silwan-nabolagene. Det er sket før og det sker fortsat - historisk må det aldrig forglemmes og nutidigt må det under ingen omstændigheder tillades at fortsætte. [1] Talhami, G. H. (2017). American Presidents and Jerusalem. Lexington Books. S. 106. [2] Ricca, S. (2010). Heritage, Nationalism and the Shifting Symbolism of the Wailing Wall. Archives de sciences sociales des religions (151): 169–188. #islam #fyp #palestine #alaqsa

AqeelAbuOsama

Open In TikTok:

Region: DK

Tuesday 11 June 2024 09:08:53 GMT